Pædagoguddannelsen i fokus

Ved Carlo Grevy

 

best tracker

Tilbage ] Startside ]

 

Sammenhæng mellem erkendelsesmæssige positioner og emner som fortællingen, kultur, sprogstimulering, viden osv.

 

 

 

Dkk-område

Konstruktivistisk pædagogisk syn – syn på læring og væren

fænomenologisk-hermeneutisk erkendelsesperspektiv

Positivistisk pædagogisk syn – syn på læring og væren

(traditionstænkning – ydre styret)

 

Fortælling

Den lille historie

Den store historie

 

Barnets stemme

Det voksenbestemte

Livshistorie

Aldrig færdig – under forandring og tilblivelse

Som en fortælling med start, midte og slutning

Sprogstimulering

Funktionalistisk – udgangspunkt i det spontane og meningsfyldte for barnet

Strukturalistisk – udgangspunkt i at opnå gode resultater i tests, at kunne sige ”det rigtige”

Børnelitteratur

Børnebogen, hvor barnet og den voksne har definitionsret

Afklarede definitioner på børnebøger (fx Weinreich)

 

Værdierne ligger hos modtagerne (Steffensen) – de 5 spørgsmål – forunderingsspørgsmål – tomme pladser – åbne spørgsmål

Kanon (bestemte værker har en særlig værdi) (Weinreich) – faste analyseskemaer

 

Receptionsæstetisk metode (analyse)

Nykritisk metode - mesterfortolkning

Kultur

Antropologisk – det brede kulturbegreb

Kanon – det smalle kulturbegreb

Kommunikation

Systemisk menneskesyn – det dialogiske

Mekanisk menneskesyn – formidling (fylde på tomme flasker, Locke: tabula rasa)

Viden

Altid ufærdig – dog erkendelsesmæssig udvikling – altid kulturbestemt og personlig lagret og ikke i absolut forstand mulig at ”formidle”. Viden er kontekstuel. Teori og praksis er blot to sider af samme sag.

Der findes udiskutable sandheder – som kan forstås og formidles. Viden kan forstås uafhængig af praksis – og teori og praksis er to uafhængige områder.

Steder for viden

I os selv – i socialitet, fx den sokratiske samtale, tolkningsfællesskaber (receptionsæstetik). Erfaringer og praksis. Introspektion. Kvalitative undersøgelser, interviews. Oplevelser, æstetik mv.

Empiriske undersøgelser, kvantitative undersøgelser. Tests. Spørgeskemaer. Observationer i virkeligheden.

Tests

Reggio Emilio

New public management

Medborgerskab

Det multikulturelle

Integrationsbegrebet, det nationale som identitet.

Medier

Det konstruktivistiske og dekonstruktivistiske mediesyn – medierne er i sig selv hverken gode eller dårlige, men brugen af dem kan tjene forskellige formål.

Det aristokratiske mediesyn (fx beskytte børnene mod verden – adaptation) – nogle medier er pr. definition enten dårlige eller gode.

Grundlæggende syn på dkk

Teori og praksis hænger sammen – ingen praksis uden teori og ingen teori uden praksis

Vi kan vælge forskellige metoder arbitrært (vilkårligt)

Prøver – eksaminer

Eksamen er en læringsproces i sig selv

 

Læring

Vi kan slet ikke undgå at lære. Livslang læring. Har vi svært ved at lære, er det fordi, vi har været udsat for for meget skolelæring og kun vurderer læring som noget værd, hvis det påskønnes af ydre autoritet. Reelt lærer vi hele tiden – blot ikke altid det, vi tror, der er vigtigt (så det falder uden for vores læringsbegreb)

Læring ses som skolelæring - læring om en sag (kontekstuafhængig) – skolelæring er en særlig form for læring, hvor vi har lært, at vi skal bruge tid på noget primært af formelle grunde og pga. ydres autoriteters mening. Ydre motivation (kortvarig)

 

Pædagogen må tage stilling og målsætte – være strategisk for at kunne varetage borgernes (de svages) interesser

Pædagogen kan vælge ståsted og metode alt efter situationen og skifte værdier alt efter behov og ydre autoritet (fx underviser eller ny arbejdsgiver).

Verden

Virkelighed – virkeligheder. Under forandring, til debat.

Virkeligheden (i bestemt form) som noget uden for os selv.

Menneskesyn

Humanistisk-eksistentiel (Nietzsche: Gud er død)

Traditionsbundet, determineret, tilpasning, konformitet.

 

Opdateret 29-01-2013 - webmaster Carlo Grevy