Pædagoguddannelsen i fokus

Ved Carlo Grevy

 

best tracker

Tilbage ] Startside ] Næste ]

Undersøgelse og analyse af en bog

Ud fra en receptionsæstetisk tilgang, skal eller kan man her arbejde med et fortolkningsfællesskab, hvor flere i en gruppe eller i et hold stiller forundringsspørgsmål til teksten. Som enkeltperson kan man også selv stille spørgsmål, som man så besvarer – og du kan, når du skal gennemgå børnebogen for holdet her, lægge op til, at dem, som du fortæller for, selv er med i spørgeprocessen. Det kræver en involvering af hold eller gruppe, som du præsenterer for – og hvor du så efterfølgende med den respons kan blive klogere på bogen.

I forberedelse individuelt kan du selv stille der spørgende i forhold til bogen. Bo Steffensen foreslår, at du stiller 5 spørgsmål – du må gerne stille flere! Der er ikke krav om, at du kun spørger til substansen i bogen – det kan være til flere aspekter. Vigtigt er det, at du stiller forundringsspørgsmål og åbne spørgsmål – som du så selv efterfølgende forsøger at besvare (og selv når du har svaret stadig forholder dig åben i forhold til nye muligheder). … Det er som med livshistorien, at der ikke er nogen færdig livshistorie – den er hele tiden under konstruktion og under tilblivelse – og hvad du fortæller, ser eller kommer frem til afhænger hele tiden af, hvor du selv er i dit liv. Vi spørger til de tomme pladser, til

Eksempel – spøgelsesnovellen ”Det usynlige”. Hvad kan det være, at der er så mange ufærdige sætninger i novellen? Hvad slutter disse sætninger mon med? Hvad kan det være, at der flere steder står, at det er meget koldt – hvornår kan det være meget koldt – hvorhenne er det meget koldt? Hvad kan det være, at drengen kan se noget usædvanligt uden for vinduet? Osv.

Generelle spørgsmål til selve substansen i en børnebog – hvor der ofte er mange billeder – kunne være…

Hvad ser vi på billederne, hvad siger det os?

Hvad er det egentligt, vi for fortalt?

Der ser tilsyneladende det og det i bogen – hvad kan det få os til at tænke på?

I indledningen kan vi undre os over, at…?

Billederne følger ikke helt teksten; hvad skal vi forstå ved det?

Trin 1. Tag din egen bog – og formuler selv måske 10-15 mere helt konkret spørgsmål, som passer til bogen – denne formulering af forundringsspørgsmål er i sig selv en del af en receptionsæstetisk analyse!!! Kom med nogle svar – uden at du af den grund lukker af for andre muligheder.

Trin 2. Receptionsæstetisk analyse forudsætter et fortolkningsfællesskab. Brug dine spørgsmål i en gruppe eller for et hold af medstuderende. Drøft dine egne og de andres forslag til svar. Disse svar er en del af din analyse og undersøgelse af børnebogen. Og det er i god receptionsæstetisk ånd også en undersøgelse af din eller holdets optik – en del af den kultur, du og de repræsenterer.

Trin 3. Udvidet analyse. Undersøg også andre aspekter af helt anden karakter end substansen i bogen – fx: Hvad kan det være, at der slet ingen tekst er i bogen, hvad skal det sige os? Hvad kan det være, at der er huller i bogen? Hvilken betydning har formen på bogen – farverne – stilen  og stillistikken? Tegningernes eller illustrationernes særpræg? Er der andre aspekter, som denne bog markerer sig med? Andet? Er der fx modsætning mellem billedside og tekst? Lugter bogen på en særlig måde, er siderne tynde eller robuste – og hvilken virkning eller betydning har det? Osv.

Trin 4. Tekstkritisk tilgang – evt. i forhold taksonomi for æstetiske læreprocesser (se taksonomi for æstetiske læreprocesser: http://www.pu.grevy.eu/taxonomi.htm ). Er der skjulte dagsordener i bogen. Er der et særligt æstetisk udtryk i bogen? Dækker eller skjuler det æstetiske udtryk skjulte dagsordener (jf. Bourdieu). Forsøger bogen fx at skolificerer eller at moralisere. Har bogen en særlig udgave af verden, som den forsøger at lægge ned over læserne. Andet?

Se også: modellen over receptionsæstetisk analyse af en bog (eller børnebog) (www.pu.grevy.eu/boganalyse.htm).

Opdateret 29-01-2013 - webmaster Carlo Grevy